Direktørskifte

Danske Inkasso blev stiftet i 2004, og siden er det gået stærkt. I dag betjener Danske Inkasso mere end 3.500 kunder, og den markante vækst har bl.a. ført til kåringer som Børsen Gazelle seks år i træk. En så stor udvikling stiller også store krav til organisationen og løbende tilpasninger. Omdrejningspunktet har siden etableringen været vores egenudviklede it-platform, og efterspørgslen på et udvidet samspil mellem vores inkassoplatform og vores kunders it-systemer er i samme periode steget markant.

Bestyrelsen har derfor i det seneste år arbejdet med en ny strategi, som skal sikre en mere fleksibel organisation, der kan endnu bedre kan understøtte vores kunders behov. I den forbindelse har jeg også overvejet min egen fremtidige rolle. I de sidste 18 år har jeg stået i spidsen for Danske Inkasso og samtidig været meget involveret i it-udviklingen. Jeg har altid brændt for it-udviklingen og skabe grundlaget for nye og innovative løsninger. Vi var de første, der valgte at tage inkasso 100% online, og selv om vi den gang fik at vide, at det var et umuligt projekt, så er det i dag blevet standarden i inkassobranchen. Siden har vi udviklet flere innovative løsninger, der hjælper specielt kunder med større sagsmængder til at nedbringe deres administrationstid – og flere er på vej.
Jeg har derfor vurderet, at det er bedst for mig og virksomheden, at jeg dedikerer min tid til den opgave, og derfor har jeg valgt at fratræde stillingen som administrerende direktør i Danske Inkasso med udgangen af 2022, så jeg 100% i samspil med vores kunder kan hellige mig opgaverne med it-udviklingen.

Det betyder også, at vi d. 1/1 2023 byder velkommen til Richard Scheffler som ny administrerende direktør for Danske Inkasso. Richard er et kendt ansigt i Danske Inkasso, hvor han begyndte sin karriere i 2012, før han i 2014 tiltrådte som administrerende direktør for vores søsterselskab, Intecredo Inkasso GmbH i Flensborg. Richard har et omfattende kendskab til inkassobranchen – både i Danmark og i Tyskland – og vi er glade for, at han har sagt ja til at påtage sig ledelsesansvaret for begge lande.

Vi glæder os til, at vi med Richard ved roret kan fortsætte vores vækstrejse og fortsætte med at levere effektive og innovative inkassoløsninger til vores kunder.

Michael Ringkvist

Bestyrelsesformand, Danske Inkasso

Nyhed

Direktørskifte

Richard Scheffler er pr. 1/1 2023 ny administrerende direktør for Danske Inkasso. Richard er et kendt ansigt i Danske Inkasso, hvor han begyndte sin karriere i 2012.

Læs hele artiklen

Blog

Hvad har vi dog stemt på?? – Europa Parlamentet Del 1

Valgsæsonen er over os, og hvad er mere naturligt her på Grundlovsdag end at reflektere en smule over valget. Her tænker jeg ikke på dagens folketingsvalg, der har haft en massiv mediedækning, men på det netop overståede valg til EU Parlamentet, der set med mine øjne desværre ikke har fået nær den bevågenhed, som det fortjener.

Læs hele artiklen