Et inkassovarsel er for så vidt en rykker med en særlig formulering af konsekvensen ved ikke at betale. Så tænk den som en sidste rykker inden sagen sendes til inkasso.

I renteloven gives mulighed for ud over gebyrer på sine op til tre rykkere at kunne opkræve op til 100,00 kr. for at overdrage en sag til inkasso, kaldet ’inkassogebyr’. Samlet set er det altså op til tre gange 100,00 kr. på rykkere og op til 100,00 kr. i inkassogebyr. Samlet fire gebyrer på op til 100,00 kr.

Et inkassovarsel skal gives til skyldner så denne er blevet gjort opmærksom på at sagen nu sendes til inkasso, og at der derfor kommer yderligere omkostninger til. Omkostningerne skal skyldneren betale, og det kan kun ske såfremt den dårlige betaler har fået det korrekte varsel. Varslet kunne eksempelvis se således ud:

”Såfremt indbetalingen af den udestående faktura, rykkergebyr samt påløbne renter ikke er foretaget senest 10 dage fra ovenstående dato, vil sagen uden yderligere varsel overgå til retslig inkasso. Omkostninger til inkasso vil blive tillagt det udestående beløb.”

Varslet er som det fremgår et meget væsentligt punkt inden inkasso, og det rejser selvfølgelig spørgsmålet om det skal sendes anbefalet. Der findes, i lovgivningen, ikke et krav om at inkassovarslet skal sendes anbefalet, men det letter selvsagt bevisbyrden hvis det afsendes anbefalet. Det gælder generelt i dansk ret, at hvis man indleverer et brev til befordring med post må man forvente at det kommer frem. Det er som minimum meget væsentligt at gemme dokumentation i form af kopier af det fremsendte.

Vælger man at sende brevet anbefalet, er det vigtigt at brevet også sendes med almindelig post, hvis det anbefalede brev ikke bliver afhentet.

Som det fremgår ovenfor gælder forudsætningen om at forsendelsen ”er kommet frem” befordring med post. Det kan derfor ikke anbefales at benytte e-mail eller SMS, til befordring af inkassovarsler.