Hvad må man?

• Der mÃ¥ udsendes 3 gebyrbelagte rykkere
• Gebyret mÃ¥ højest være 100,00 kr. pr. styk
• Der skal være 10 dage eller mere mellem gebyrbelagte rykkere.

Hvad kan man?

Det er hvad man må; men det efterlader jo også andre muligheder. Mange benytter sig af rykkere der ikke er gebyrer på. I lovgivningen begrænses antallet af rykkere ikke – kun dem med gebyrer på.

Lovgivningen siger heller ikke noget om at gebyret skal være 100,00 kr. pr. rykker. Kun at det maksimalt må være det. Det står således en frit for at vælge et lavere gebyr – dog skal man være opmærksom på at at et lavt gebyr selvfølgelig tæller med i de maks tre gebyrbelagte rykkere.

Desuden kan man også vælge at ringe til skyldneren, og forsøge at få en afklaring. For mange er den slags telefoniske henvendelser grænseoverskridende, og ikke en rar måde at gribe an på. For andre er det det mest naturlige i verden. Den mulighed skal man selvfølgelig selv afveje.

Hvad bør man?

Det spørgsmål er straks langt mere vanskeligt at svare på, da det vil være individuelt fra kunde til kunde, og kan være forskelligt fra det ene tilfælde til det andet. Så de retningslinier der gives herunder skal altid vurderes imod det konkrete forhold.

Grunden til at en fordring ikke bliver betalt bunder enten i manglende betalingsevne, betalingsvilje eller begge dele. Eller med andre ord, enten kan man ikke, vil ikke eller hverken kan eller vil betale. Vi oplever af og til at en kunde mangler viljen til at betale simpelt hen på grund af småting og detaljer. Ting der kunne have været afklaret ved en dialog tidligt i forløbet. Eksempelvis en tastefejl i en faktura, en forkert dato, en fejl i beløb eller lignende. Det er vigtigt at understrege at der ikke er tale om uoverensstemmelser; men reelle fejl. Fejl som enkelt ville være rettet hvis man havde fået talt om fejlen.

Det er derfor vores anbefaling at man kort efter en faktura er forfalden tager kontakt til kunden, gerne telefonisk, så der er en mulighed for at drøfte hvad årsagen er til den manglende betaling. I en samtale er muligt at have en dialog om eventuelle fejl og misforståelser. Hvis det at ringe op virker for grænseoverskridende eller malplaceret af den ene aller anden grund kan man i stedet vælge en venlig betalingspåmindelse, enten uden gebyr, eller med et mindre gebyr. Væsentligt er det i denne påmindelse at der opfordres til at tage kontakt hvis der er noget som ikke er i overensstemmelse med kundens oplevelse. Altså en invitation til dialog.

Fører opkald eller påmindelse ikke til betaling er det vores erfaring at en hurtig og konsekvent reaktion øger indrivelseschancerne. Det er derfor vores anbefaling at man efter kort tid fra dialogen eller påmindelsen sender første rykker. Har der været gebyr på påmindelsen skal der selvfølgelig gå 10 dage til rykkeren fremsendes. Rykkeren bør som udgangspunkt være gebyrbelagt. Størrelsen vurderes i den konkrete virksomhed.

Den enkelte virksomhed afgør ligeledes om der skal udsendes een eller flere rykkere. Det er vores erfaring at et større antal ikke gør inddrivelseschancerne større – tværtimod. Opfordringen fra vores er at være konsekvent. En hurtig og konsekvent rykkerprocedure kunne se således ud:

1. Opkald/PÃ¥mindelse 4-5 dage efter forfald
2. Rykker udsendes 4-5 dage efter opkaldet/påmindelsen (10 dage hvis der var gebyr på påmindelsen)
3. Inkassovarsel udsendes 10 dage efter rykkeren, 
4. Overgives til inkasso 10 dage efter inkassovarslet.

Der stilles ikke krav om et større antal rykkere før sagen ryger til inkasso. Der kræves dog at der sendes et såkaldt inkassovarsel. Du kan læse mere om inkassovarsel ved at klikke her.