Rykkerfasen

Rykkefasen DK Transparent

Inddrivelsesprocessen starter altid med en rykkerskrivelse. Som kunde kan man selv vælge, om den skal varetages af Danske Inkasso, eller om man foretrækker at gøre det selv. Der er en række krav mv., der skal være overholdt, for at sagen kan viderebringes til udenretslig inkasso (bl.a. beregning af rykkergebyrer og renter). Vores ydelser indenfor rykkerprocessen er:

 

  • Rykkerforsendelse: En hurtig og konsekvent rykkerprocedure kan være med til at reducere antallet af ubetalte fordringer, men det "glemmes" ofte i hverdagens mange andre gøremål. Som kunde hos Danske Inkasso kan vi hjælpe dig med din rykkerproces, og vi tilbyder flere løsninger, så du kan vælge den løsning, som du har det bedst med. Du afgør selv, hvor mange rykkere, der skal sendes, samt hvornår din tålmodighed slipper op. Fælles for alle løsninger er, at du let og enkelt kan sende sagen videre til inkasso, hvis du ikke får dine penge hjem. Læs mere om RykkerService her.
  • Inkassovarsel: Et korrekt inkassovarsel er en nødvendighed for at kunne overdrage en sag til inkasso. Kravene til et inkassovarsel fremgår af §10 i Bekendtgørelse af lov om inkassovirksomhed. Derfor kaldes inkassovarslet i daglig tale også for et §10-varsel. Det fremgår af §10 at skyldneren skal have et klart overblik over fordringen, samt at der skal varsles med min. 10 dage. Sidste kriterie er, at skyldneren gøres opmærksom på, at der vil blive påført yderligere omkostninger. Du kan se lovteksten her.

    Vi har nedenfor anført et eksempel på et korrekt inkassovarsel: 

    "Såfremt vi ikke har modtaget det skyldige beløb senest 10 dage fra dato, vil sagen uden yderligere varsel blive overdraget til inkasso. Vi gør opmærksom på, at der i den forbindelse vil påløbe yderligere omkostninger."

 

 

Vi anvender cookies på Danskeinkasso.dk Vil du vide mere om cookies?